Skip to content

Holdet bag TalentMatch

- Vi arbejder for dig!

Talentmatch er en konsulent- og kursusvirksomhed med ekspertise i iværksætteri og det at matche ledige kandidater med private virksomheder.
Vi driver iværksætterkurset Accelerator, hvor vi samarbejder med StartVækst, Aarhus Jobcenter samt en bred vifte af professionelle konsulenter med hver deres speciale.
Desuden arbejder vi hele tiden på at matche dygtige ledige profiler med spændende private virksomheder i vækst. Dette sker med udgangspunkt i vores 13 ugers forløb og personlig sparring.
Vi værner om god etisk moral og det betyder meget for os, at både virksomhed og kandidat føler sig trygge i vores processer.
TalentMatch har siden 2011 hjulpet mere end 500 kandidater med at komme i arbejde eller blive selvstændige.

Michael Reinholdt Rejmer er uddannet inden for Innovation og Entrepreneurship og har gennem de sidste 13 år primært arbejdet med salg, rådgivning og personaleledelse inden for IT- og konsulentbranchen. Michael har tidligere arbejdet for virksomheder som Dansk Supermarked og Bestseller og har sidst siddet som Administrerende direktør for en software virksomhed.
Kontakt info: [email protected]
Tlf: 2424 5577

Ulf Gaardsted er en erfaren konceptudvikler og rådgiver inden for digital strategi og online markedsføring. Ulf har hands-on erfaring med start-up og ledelse af en håndfuld virksomheder gennem de sidste 17 år, bl.a. digitale bureauer, online tjenester og incubator miljøer. Ulf interesserer sig i særlig grad for forbrugeradfærd og trendudvikling.

Christina Holm Dahl er oprindeligt uddannet sanger og har arbejdet som kreativ iværksætter i en årrække. I dag kombinerer hun sit musikervirke med undervisning og coaching i entreprenørskab, bl.a. på musikkonservatorierne i Odense og Esbjerg. Christina er især optaget af at hjælpe iværksættere med at få mindset og konkrete redskaber til at spille optimalt sammen.

Jane Blaabjerg er uddannet på revisionskontor og har læst HD i regnskab og økonomistyring. Hun har siden 2011 været selvstændig med opgaver inden for både skat, bogholderi, regnskab, rådgivning og undervisning, primært til små virksomheder og iværksættere. Hun har derfor både egne og andres erfaringer med i bagagen, når hun hjælper iværksættere og selvstændige med at få regnskabet ned i øjenhøjde.

Alexandra Balshøj er uddannet inden for Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet, og har de sidste par år været en aktiv del af det århusianske iværksættermiljø. Tidligere drev Alexandra marketingvirksomheden “BÜRO YAY”, og i dag er hun projektleder i det kreative bureau Knowtheirname, som er specialister i musikbranding. Her arbejder hun med branding og content marketing. Alexandra er desuden co-founder og partner i iværksætter- og karrierenetværket “Ladies First”.

Henrik Mariendal Andersen har gennem de sidste 20 år arbejdet med start-ups, vækst og innovationsamt projektudvikling. Henrik underviser bl.a. på VIA Entrepreneurship og har en baggrund som konsulent hos “Start og Vækst” samt “Væksthus Midtjylland”.

Jesper Toft har arbejdet med salg siden 1992 og har gennem de sidste 10 år gjort karriere som konsulent – specielt inden for det digitale område. Jesper har undervist i forhandlingsteknik og nørder meget rundt i hvordan mennesker træffer beslutninger.

Pernille jacobsen har gennem de sidste 11 år arbejdet med improvisation, forumteater og historiefortælling i firmaet Klods-Hans for viderekomne, som hun er medejer af. Pernille står bl.a. bag spillene Lynhistorier og Styrkehistorier.

Henrik Krogh
Har gennem 25 år arbejdet og udviklet kreative metoder til kommunikation i kommuner og virksomheder, og arbejder med kreativ rådgivning til udøvende kunstnere. I sit arbejdsliv trækker han på de erfaringer han har opbygget som skuespiller, artist, akrobat, stuntman og instruktør.
Henrik står bag udviklingen af en håndfuld samtale- og iværksætterspil.

Mia Sinding Jespersen er uddannet møbel- og produktdesigner, er certificeret coach og underviser i design- og innovationsprocesser.
Ud over at have drevet egen designvirksomhed i over 13 år har Mia været tilknyttet som intern og ekstern designkonsulent ved mindre som store produktionsvirksomheder. Mia har også været udviklingsansvarlig for etableringen af designwebshoppen dstrands.dk i 2014 og har endvidere 6 års undervisningserfaring fra TEKO – Via University College. I dag er Mia tilknyttet som konsulent i Sinding &Co som koordinator og kommunikationsinnovator og har derudover i år udgivet 2 børnebøger.