Skal du være selvstændig?

“Jeg ville gerne starte mit eget, men anede ikke hvordan. Samtidig vidste jeg ikke, om min idé kunne bære en løn”

- Mads Jakobsen, tidligere deltager på Accelerator

Accelerator

Drømmer du om at starte din egen virksomhed? Så er Accelerator lige noget for dig.

Gennem 8 uger ruster vi dig til iværksætterlivet gennem workshops, professionel vejledning og samarbejde med andre målrettede iværksættere. Accelerator dækker alt fra personlig ledelse til økonomi, jura, markedsføring og pitchtræning. Vores mål er at hjælpe dig med at omsætte teori til praktisk handling og teste dit projekt på markedet. Derudover støtter vi dig med en følgegruppe og en erfaren sparringspartner.

Næste Acceleratorforløb starter den 13. maj 2024. Tilmeld dig længere nede på denne side, og begynd din iværksætterrejse med Accelerator!

1, 2, 3 - så er vi i gang

Hvis du er ledig, bor i Aarhus Kommune og har en drøm om at blive selvstændig, er Acceleratorforløbet muligvis noget for dig.

Det kræver blot at du har en spændende forretningsidé. Du behøver ikke at have solgt noget eller at have oprettet et CVR-nummer endnu.

På forløbet bliver du afklaret med om iværksætteri er noget for dig eller om du fortsat skal søge job i allerede eksisterende virksomheder.

Tilmeld dig

Kom med på det næste Acceleratorhold den 13. maj 2024.

Er du interesseret i at tale med os om dine muligheder, forløbets indhold eller noget tredje, så tøv ikke med at kontakte os. Du er meget velkommen til at ringe til os på 7734 8122, sende os en e-mail til start@talentmatch.dk eller sende os en besked her.

Kickstart din iværksætterrejse

Hvad siger de tidligere deltagere på Accelerator?

“Jeg har længe gået med tanken om at starte min egen virksomhed med en helhedsløsning for virksomheders visuelle identitet. Jeg flyttede faktisk til Aarhus for at komme på Accelerator, som jeg var meget spændt på og glædede mig til.

Det var er rigtig godt forløb med spændende og relevante workshops. Det gav også et godt netværk, hvor vi delte erfaringer og viden med hinanden. Og selvom jeg ikke troede det, så er det faktisk muligt at være klar med sin virksomhed efter de 8 uger!”

— Janne Hauss, Lighthouse

“Accelerator har givet mig en enestående mulighed for at få testet mit koncept af på mange mennesker i en kultur, hvor idéer stortrives. Det input, jeg har fået fra de andre deltagere og fra kompetente og ærlige sparringspartnere har været uundværlig i forhold til at forbedre mit koncept.

Forløbet har desuden givet mig nye samarbejdspartnere og ikke mindst en enorm gejst og mod på at få færdigproduceret mit materiale. Det er utroligt så langt, man kan nå på 8 uger“

— Stine Schou Kvistgaard, Feel Company

“Jeg beriger verden med Vin & Petanque – et sted, der er åbent for alle. For mig er styrken ved Accelerator det netværk af kompetente mennesker, undervisere og sparringspartnere, som er en del af forløbet.

Det er vigtigt at alliere sig med nogle i idéfasen for at finpudse konceptet. Det at fortælle om min idé og sige det højt til omverdenen har været afgørende i min proces. Jeg ved nu, at det er værd at satse på. Dét fik jeg bekræftet under Accelerator”

— Simon Langli, Vin & Petanque

Få svar på dine spørgsmål om Accelerator

  • Dette forløb klæder dig på med viden og kompetencer inden for de forskellige discipliner, der ligger i at starte som selvstændig.

    Formålet med uddannelsesforløbet er at styrke din faglige profil gennem undervisning, praktisk erfaring og udvidelse af dit professionelle netværk. Du vil blive undervist i alt fra personlig ledelse til økonomi, jura, salg, markedsføring, strategi- og forretningsudvikling. Når du er helt skarp på din forretningsmodel, trænes du også i at levere et godt salgspitch, som er relevant for dine fremtidige kunder.

    Efter de 6 ugers undervisning afsluttes forløbet med 2 ugers feltarbejde i en virksomhed, hvor du får mulighed for at anvende dine nyerhvervede kompetencer i praksis samt teste dine idéer af.

  • Du kan deltage, hvis du er registreret som ledig dagpengemodtager og har en idé til en virksomhed, du gerne vil arbejde med at udvikle. Forløbet bevilges af dit jobcenter.

    Hos Jobcenter Aarhus kan du kontakte Joan Møller Gerken på mail: joge@aarhus.dk eller Kirsten Simonsen på mail: sikir@aarhus.dk.

  • Accelerator er gratis for dig, der bor i Aarhus Kommune, og som er meldt ledig. Forløbet finansieres af Jobcenter Aarhus.

  • Vi afholder Acceleratorforløbet cirka hver fjerde måned. Typisk to gange om foråret og en gang om efteråret.

    Vi starter det næste Acceleratorhold den 13. maj 2024.

  • I de første 6 uger deltager du i workshops inden for strategi og forretningsmodeller, personlig ledelse, salg og marketing, økonomi og jura.

    Du arbejder med dit projekt og får værktøjer til at sikre fremdrift mellem hver workshop.

    De 6 uger afsluttes med et pitcharrangement, hvor et ekspertpanel giver gode råd med på vejen.

    De sidste 2 uger bruger du på feltarbejde i en virksomhed, som kan hjælpe dig med at blive helt skarp på dit koncept eller din forretning.

  • Du undervises af andre selvstændige, der har spidse kompetencer inden for netop deres felt.

    Under forløbet får du tilknyttet en professionel sparringspartner og deltager samtidig i en følgegruppe, som består af andre deltagere på Acceleratorholdet.

  • Når du deltager på Accelerator, er du helt fritstillet fra jobsøgning.

    Inviteres du til jobsamtale, får du naturligvis fri til det.

  • Selvfølgelig! Du er velkommen til at kontakte os på 77 34 81 22 eller på start@talentmatch.dk.

“Når du går på Accelerator, så ER du selvstændig. Vi skaber sammen en kultur, der giver det rette momentum. Ender det med, at du efter de 8 uger ikke ønsker at være selvstændig, er også det et vigtigt succeskriterie for os”.

- Michael Reinholdt Rejmer, Stifter af Talentmatch