Videre
TM
Forløbet der hjælper dig fra ledighed til job via struktur, netværk og retning
Med Videre™ får du både retning og fremdrift. Vi skærper din profil, gør din jobsøgning målbar og bygger en aktiv bro til virksomheder gennem relevante netværksmøder og introduktioner. Det handler ikke om at sende flere ansøgninger – men om at blive tydeligere, mere relevant og komme tættere på de mennesker, der kan åbne døre.
Ved interesse i forløbet kontakt os direkte på: start@talentmatch.dk og +45 77 34 81 22. Vi tager altid et indledende møde for at sikre, at forløbet er det rette for dig.
Vi har kontor i Ry, og et stærkt virksomhedsnetværk i hele Østjylland.
OBS: Det næste hold starter i september 2026.
Skal du nå at have en plads? Så tilmeld dig nederst på siden.
Dit næste skridt mod jobbet
Vidste du?
At du kun skal betale for forløbet hvis du går i job. Vi kalder det
No cure No Pay
- og synes det er vigtigt at løbe mod samme mål med samme risiko.
Er du gået i stå i din jobsøgning?
Ledighed kan føles som stilstand – og som tvivl på egne evner og selvtillid.
Derfor har vi skabt VIDERE™ – et selvbetalt og skræddersyet forløb til dig, der er ledig og ønsker en professionel ramme uden for jobcenter og a-kasse. Et forløb for dig, der er klar til selv at investere i at komme hurtigere videre i job.
Videre™ er særligt relevant for dig med en videregående uddannelse eller kandidater, der er relativt nye på arbejdsmarkedet, og som er langtidsledige eller tæt på dagpengeudløb.
Vi screener dig, så vi er sikre på, at forløbet er relevant og værdifuldt for dig.
Du skal gerne have en baggrund indenfor IT, marketing, HR, salg, økonomi og/eller andre humanistiske uddannelsesbaggrunde.
Du kan også deltage, hvis du er fritstillet og ønsker at bruge perioden til at lande dit næste job.
I forløbet får du:
✔️ 2-3 relevante netværksmøder.
✔️ Øget indsigt i dit arbejdsmarked.
✔️ Tips, råd og guidance til din jobsøgning.
✔️ En fast sparringspartner, der følger dig.
✔️ Et skræddersyet forløb tilpasset dine behov
✔️ Sociale events i form af workshops og oplæg
Skræddersy dit eget forløb, så det passer til dig og dit behov
Når du starter i dit VIDERE™-forløb, modtager du vores kursuskatalog med en række målrettede valgmuligheder. Du vælger op til 5 områder, som giver mest mening for dig – og sammen skræddersyr vi et forløb, der tager udgangspunkt i netop din situation. De forskellige emner har alle til formål at gøre dig klogere på eller hjælpe dig tættere på jobbet.
De første 4 uger af forløbet er planlagt på forhånd og giver dig et stærkt fundament. Herefter mødes vi hver 14. dag.
Programmet er som følger:
Uge 1 - Opstart og retning
Uge 2 - Materiale og personlighedstest
Uge 3 - Synlighed og LinkedIn
Uge 4 -Opsøgende jobsøgning og virksomhedsbro
Herefter tager vi afsæt i de emner, du har valgt, så resten af forløbet målrettes præcis til det, du har brug for. Behovet er forskelligt fra kandidat til kandidat. Måske har du brug for mental styrke, sparring på jobsamtalen, viden om AI og ChatGPT eller hjælp til lønforhandling.
Uanset hvad du vælger, er formålet det samme: At give dig de rette værktøjer og bringe dig tættere på jobbet.
NB: Vi tager maks. 10 deltagere ad gangen, fordi kvalitet og tæt sparring er afgørende.
Workshops, netværk og masser af sparring
VIDERE™ bygger på tre centrale elementer: workshops, netværk og løbende sparring. Du står ikke alene i din jobsøgning – du bliver en del af et aktivt og støttende fællesskab.
Hver måned inviterer vi til arrangement, workshop, oplæg eller event, hvor du møder de andre kandidater i forløbet. Her har vi fokus på både faglig udvikling og det sociale. For mange kan jobsøgning føles ensomt – derfor skaber vi et rum, hvor du både får ny viden, udvider dit netværk og kommer ud hjemmefra.
Du bliver også tilkoblet en fælles chat med de øvrige deltagere og os. Her kan vi dele erfaringer, stille spørgsmål og motivere hinanden i hverdagen – også mellem møder og workshops.
Som en del af forløbet bliver du desuden introduceret til 2–3 virksomheder fra vores netværk. Formålet er ikke nødvendigvis et konkret job, men at udvide dit professionelle netværk, give dig indsigt i branchen og skabe dialog med relevante personer, som kan åbne nye døre videre.
Derudover får du tæt og kontinuerlig sparring. Vi er tilgængelige alle ugens dage – ikke kun til de planlagte møder. Du kan altid række ud, når du har brug for feedback, afklaring eller et ekstra skub fremad.
Kom i betragtning ved at registrere dig her!
OBS: Det næste hold starter i september 2026, så tilmeld dig nu!
Sammen finder vi ud af, om forløbet er det rette for dig!
Ud fra dine oplysninger kontakter vi dig. Her tager vi en indledende snak for at sikre, at forløbet er det rette til dig. Det vil sige, at du ikke automatisk bliver en del af holdet, men en afgørelse vi tager i fællesskab.
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til forløbet.
kathrine@talentmatch.dk
+45 60 13 95 77
michael@talentmatch.dk
+45 24 24 77 55
Vi glæder os til at tage snakken med dig.
På Facebook og LinkedIn er jeg blevet præsenteret for en del ledighedsforløb. Det eneste, jeg overhovedet har reageret på, er "Videre", fordi kommunikationen omkring betalingsmodellen var enkel, og derfor virkede den meget gennemskuelig: "Ingen job – ingen betaling", BOM!
Det er så gennemskueligt og reelt, som det overhovedet kan være.
Michael, deltager på Videre-forløbet
For mig er den største forskel i forhold til andre forløb, at jeg oplever, at Videre er oprigtigt investeret i den enkelte deltager. Jeg har aldrig haft følelsen af at være endnu en kunde, der modtager et standardprodukt. Tværtimod har jeg oplevet, at forløbet bliver tilpasset mig og min situation.
Netop den oplevelse gør, at jeg synes, konceptet adskiller sig markant fra andre tilbud på markedet. Det er den personlige tilpasning, kombineret med de fælles incitamenter i no cure, no pay-modellen, der efter min mening skaber den høje værdi.
Lars Oliver, deltager på Videre-forløbet
Jeg syntes forløbet har været både relevant og godt struktureret. Med gode og relevante samtaler.
Workshoppen og sparringen har givet gode refleksioner og nye perspektiver på min retning, mål og og især synlighed. Hvad kan jeg egentlig? og ikke mindst hvad vil jeg?
De 1:1 samtaler fungerer rigtig godt. Det er fint nok at blive holdt lidt i ørerne ift. at omsætte ord og snak til handling.
Heidi, deltager på Videre-forløbet

