Sales supporter og koordinator hos MGDK

Er du skarp på detaljer og trives bedst bag skærmen, hvor du skaber overblik og sikrer, at alt kører gnidningsfrit? Vil du samtidig være med til at drive succesen bag nogle af Danmarks mest besøgte nyhedsmedier? Så er det måske dig, der skal være MGDK’s nye kollega!

Media Group Denmark søger en Sales Supporter, der kan give deres salgsafdeling den nødvendige støtte og sørge for, at ordrer, fakturaer og rapportering altid er i orden.

Som Sales Supporter hos Media Group Denmark bliver du en nøglespiller i den daglige drift, hvor struktur og præcision er i fokus. Din indsats frigør tid til sælgerne og sikrer, at virksomheden kan levere løsninger til kunderne hurtigt, effektivt og i høj kvalitet.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Booking, monitorering og opfølgning af digitale marketingkampagner

  • Aftersales, herunder udsendelse af statistik til kunder og opdatering af rapporter

  • Udarbejdelse af fakturagrundlag og opdatering af fakturaark

  • Administrativ support til salgsteamet

  • Sikre, at alle systemer og data altid er ajour og korrekte

  • Registrering af bookinger og ordrer – fra start til fakturering


Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende; det vigtigste er, at du har en struktureret tilgang og sans for detaljer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende supportfunktion eller med datahåndtering, talanalyse, administration eller lignende, men det er ikke et krav.

De forestiller sig, at du har flair for tal og særligt erfaring med programmer som Excel/Sheets vil være en fordel.

  • De arbejder blandt andet i Google Ad Manager, Looker Studio og SRX

  • Er hurtig til at lære nye systemer og har en god teknisk forståelse

  • Kommunikerer klart og professionelt på mail og eventuelt i telefonen

  • Med din detaljeorienterede tilgang tilgår dine opgaver systematisk og målrettet

  • Kan holde styr på flere opgaver samtidigt uden at miste overblikket

Vi tilbyder dig:

  • En rolle med indflydelse på den digitale forretning, hvor dine idéer og input bliver værdsat

  • En arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, hvor du kan avancere i takt med, at dine kompetencer udvikles

  • Et tæt samarbejde med sælgere, partnere og tech-teamet

  • Et stærkt fagligt miljø og en uformel kultur med et fladt hierarki, hvor alle er i øjenhøjde

  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i din arbejdsdag

  • Sundhedsforsikring og pensionsordning

Om Media Group Denmark
Media Group Denmark er et af Danmarks hurtigst voksende digitale mediehuse. De driver nogle af landets mest besøgte nyhedssites – bl.a. nyheder24.dk, dagens.dk, welltica.dk, dagens.no og trend.dk – og leverer dagligt nyheder, underholdning og indhold til hundredtusindvis af læsere. Derudover fungerer de som kommerciel afdeling for en række mediepartnere, hvor de hjælper dem med at optimere indtjeningen på deres medier. Hos MGDK er tempoet højt, vejen fra idé til handling kort, og der er altid plads til at prøve nye ting af. Arbejdsstedet vil primært være i Aarhus med mulighed for at arbejde en dag i Vejle.

Dette er et 10 ugers Talentforløb, hvor du deltager i workshops og får sparring sideløbende med tiden i virksomheden. Læs mere om indeholdet her. Virksomheden søger dog en medarbejder til stillingen, så der vil være mulighed for job efterfølgende, hvis det er det rette match.

Upload dit CV her for at komme i betragtning til et Talentforløb.

Forrige
Forrige

Marketingprofil til Finobo

Næste
Næste

fondsstøtte-og søgning hos Clickfilm